Hvad er sort te og hvordan fremstilles det? – En komplet guide

jyyna michael
Udgivet

Sort te stammer fra plantearten Camellia Sinensis, der i folkemunde kaldes for tebusken. Det er bladene fra denne busk, man benytter til at lave hvid te, grøn te, Oolong te og sort te.

Det der gør sort te forskellig fra andre teer er, at under fremstillingsprocessen får tebladene lov til at oxidere i relativt lang tid, før de varme-behandles og tørres anden gang.

Under oxidationen, interagerer ilten med teplantens cellevægge, som får bladene til at ændre farve fra mørkebrun til sort.

Oxidation påvirker også smagsprofilen og kan fremhæve det maltet, frugtagtige eller endda røgfyldte smagsnuancer indeholdt i bladene. Det afhænger dog i vid udstrækning hvor i verdenen de teblade der benyttes stammer fra.

Historien om sort te tager sin begyndelse 1800 tallet i det Hollandsk Ostindien, da hollænderne prøvede at dyrke og producere te på øen Java i det Indonesiske øhav.

Te var en dyr handelsvare og nydt i stort omfang af aristokratiet i Europa. Tilbage i disse tider, var det at eje sort te et statussymbol på grund af dets høje pris.

Te var så omtalt, at i året 1662 da britiske prins Charles giftede sig med den portugisiske prinsesse Catherine, tilbød hun kasser af sort te som medgift.

Dette gjorde te (og i særdeleshed sort te) til en vigtig strategisk handelsvare at kontrollere.

Hollænderne var interesseret i, at etablere en egenproduktion for at imødekomme den voksende efterspørgsel i Europa blandt aristokratiet – for at øge deres forhandlingskraft.

En ressource som englænderne også havde en stor interesse i og som det Britiske Østindiske handelskompagni arbejdede aktivt på at sikre sig.

Men det skal vi nok vende tilbage til.

For først.

Den hollandske satsning betød, at man i 1832, fra det Hollandske Kongedømme, vedtog at sende deres førende te-ekspert Jacobus Jacobson til Kina, for at rekruttere lokale eksperter i te-dyrkning og kultivering.

Hvilket lykkedes med stor success.

Det gjorde man fordi, man i mange årtier havde kæmpet med at få gang i produktionen på Java, der hidtil havde mødt store problemer.

På trods af alle disse initiativer endte det dog med at blive en fiasko for hollænderne. For på trods af eksperthjælp, kunne de ikke få en succesfuld høst.

Det viste sig nemlig at den sort af tebusken, man havde valgt at dyrke (kaldet Camellia Sinensis var. sinensis), klarede sig rigtig dårligt i det tropiske miljø på Java.

Imens man kæmpede med at få produktionen op at stå, udgav Jacobus Jabobson (i 1843) en håndbog i tre bind om hans erfaringer med kultivering og dyrkning af te på Java.

Denne håndbog blev senere oversat til engelsk og brugt af det Britiske Østindiske Handelskompagni i deres bestræbelser på at få en teproduktion op at køre i den indiske region kaldet Assam.

Ligesom i hollænderne havde gjort, havde englænderne også rekrutteret eksperter fra Kina. Englænderne var dog særligt begunstiget. Man havde nemlig fundet en vildt voksende tebusk i Assam, som skulle vise sig at vær af en anden sort end den hollænderne benyttede.

Denne sort døbte man Camellia Sinensis var. Assamica.

Denne variant af tebusken stortrives i det indiske klima og voksede både godt i bjerge og i dale i Assam.

Det skulle vise sig at være den helt rigtige beslutning – for hollænderne at satse på denne sort i sted -, da det var startskuddet til en blomstrende produktion af te på Java, der langsomt spredte sig til de omkring liggende øer, Sumatra og videre til Sulawesi.

Det blev så stor en success, at Indonesien helt frem til anden verdenskrig var verdenens fjerde største teproducerende land, og var kendt for deres enestående kvalitet.

Anden verdenskrig skulle dog vise sig at være fatalt for den blomstrende industri.

Krigen bragte store tab af menneskeliv, ødelagt infrastruktur og landarealer.

Hvilket har betydet, at den har kæmpet for at komme tilbage lige siden.

Hvis vi spoler tiden tilbage til 1843 igen, hvor Jacobus Jacobson udgiver sin bog og årene der efterfølger. Skulle det vise sig at denne håndbog også kom til danne grundlaget for den terminologi vi i vesten benytter, når vi taler om sort te.

I håndbogen skelnes der nemlig kun imellem to typer af te: grøn te og sort te.

Det at producere disse to kategorier af te, kræver stor viden omkring håndværket.

En viden som både hollændere og briter havde svært ved at rekruttere og fastholde.

Faktisk så svært, at den produktionsmetode til at fremstille sort te essentielt blev opfundet af britterne og hollænderne, unden den store indblanding og lærdom fra den metode man i Kina og Japan havde brugt i mange århundrede.

Man udviklede så at sige en helt ny metode til at fremstille te på. Så ny at den ikke var set eller smagt før.

Læs også -   Hvad er Urtete - Den minimalistiske guide

Sort te stammer fra plantearten Camellia Sinensis, der i folkemunde kaldes for tebusken. Det er bladene fra denne busk, man benytter til at lave hvid te, grøn te, Oolong te og sort te.

Det der gør sort te forskellig fra andre teer er, at under fremstillingsprocessen får tebladene lov til at oxidere i relativt lang tid, før de varme-behandles og tørres anden gang.

Under oxidationen, interagerer ilten med teplantens cellevægge, som får bladene til at ændre farve fra mørkebrun til sort.

Oxidation påvirker også smagsprofilen og kan fremhæve det maltet, frugtagtige eller endda røgfyldte smagsnuancer indeholdt i bladene. Det afhænger dog i vid udstrækning hvor i verdenen de teblade der benyttes stammer fra.

Historien om sort te tager sin begyndelse 1800 tallet i det Hollandsk Ostindien, da hollænderne prøvede at dyrke og producere te på øen Java i det Indonesiske øhav.

Te var en dyr handelsvare og nydt i stort omfang af aristokratiet i Europa. Tilbage i disse tider, var det at eje sort te et statussymbol på grund af dets høje pris.

Te var så omtalt, at i året 1662 da britiske prins Charles giftede sig med den portugisiske prinsesse Catherine, tilbød hun kasser af sort te som medgift.

Dette gjorde te (og i særdeleshed sort te) til en vigtig strategisk handelsvare at kontrollere.

Hollænderne var interesseret i, at etablere en egenproduktion for at imødekomme den voksende efterspørgsel i Europa blandt aristokratiet – for at øge deres forhandlingskraft.

En ressource som englænderne også havde en stor interesse i og som det Britiske Østindiske handelskompagni arbejdede aktivt på at sikre sig.

Men det skal vi nok vende tilbage til.

For først.

Den hollandske satsning betød, at man i 1832, fra det Hollandske Kongedømme, vedtog at sende deres førende te-ekspert Jacobus Jacobson til Kina, for at rekruttere lokale eksperter i te-dyrkning og kultivering.

Hvilket lykkedes med stor success.

Det gjorde man fordi, man i mange årtier havde kæmpet med at få gang i produktionen på Java, der hidtil havde mødt store problemer.

På trods af alle disse initiativer endte det dog med at blive en fiasko for hollænderne. For på trods af eksperthjælp, kunne de ikke få en succesfuld høst.

Det viste sig nemlig at den sort af tebusken, man havde valgt at dyrke (kaldet Camellia Sinensis var. sinensis), klarede sig rigtig dårligt i det tropiske miljø på Java.

Imens man kæmpede med at få produktionen op at stå, udgav Jacobus Jabobson (i 1843) en håndbog i tre bind om hans erfaringer med kultivering og dyrkning af te på Java.

Denne håndbog blev senere oversat til engelsk og brugt af det Britiske Østindiske Handelskompagni i deres bestræbelser på at få en teproduktion op at køre i den indiske region kaldet Assam.

Ligesom i hollænderne havde gjort, havde englænderne også rekrutteret eksperter fra Kina. Englænderne var dog særligt begunstiget. Man havde nemlig fundet en vildt voksende tebusk i Assam, som skulle vise sig at vær af en anden sort end den hollænderne benyttede.

Denne sort døbte man Camellia Sinensis var. Assamica.

Denne variant af tebusken stortrives i det indiske klima og voksede både godt i bjerge og i dale i Assam.

Det skulle vise sig at være den helt rigtige beslutning – for hollænderne at satse på denne sort i sted -, da det var startskuddet til en blomstrende produktion af te på Java, der langsomt spredte sig til de omkring liggende øer, Sumatra og videre til Sulawesi.

Det blev så stor en success, at Indonesien helt frem til anden verdenskrig var verdenens fjerde største teproducerende land, og var kendt for deres enestående kvalitet.

Anden verdenskrig skulle dog vise sig at være fatalt for den blomstrende industri.

Krigen bragte store tab af menneskeliv, ødelagt infrastruktur og landarealer.

Hvilket har betydet, at den har kæmpet for at komme tilbage lige siden.

Hvis vi spoler tiden tilbage til 1843 igen, hvor Jacobus Jacobson udgiver sin bog og årene der efterfølger. Skulle det vise sig at denne håndbog også kom til danne grundlaget for den terminologi vi i vesten benytter, når vi taler om sort te.

I håndbogen skelnes der nemlig kun imellem to typer af te: grøn te og sort te.

Det at producere disse to kategorier af te, kræver stor viden omkring håndværket.

En viden som både hollændere og briter havde svært ved at rekruttere og fastholde.

Faktisk så svært, at den produktionsmetode til at fremstille sort te essentielt blev opfundet af britterne og hollænderne, unden den store indblanding og lærdom fra den metode man i Kina og Japan havde brugt i mange århundrede.

Man udviklede så at sige en helt ny metode til at fremstille te på. Så ny at den ikke var set eller smagt før.

fremstille te grøn te til sort te

Hvordan fremstilles sort te?

Sort te fremstilles ved at man høster blade fra tebusken Camelia Sinensis, lader dem gennemgå en række processer, hvor de bliver iltet (oxidation), tørret, varmebehandlet og tørret igen.

Hvad gør sort te forskellig fra andre teer er, at under fremstillingsprocessen får tebladene lov til at oxidere i relativt lang tid, før de varme-behandles og tørres anden gang.

Under oxidationen, interagerer ilten med teplantens cellevægge, som får bladene til at ændre farve fra mørkebrun til sort.

Oxidation ændrer også smagsprofilen og kan fremhæve det maltet, frugtagtige eller endda røgfyldte smagsnuancer i tebladene. Dette afhænger dog af hvilken sort af sort te der er tale om.

Det er de mange forskellige arve-anlæg i den sort af tebusk man høster og hvordan plantens blade bliver behandlet som definerer, om en te bliver til en sort te og hvordan den smager.

Sort te fremstilles typisk ved hjælp af en af ​​to metoder ortodoks (også kaldet den traditionelle metode) eller gennem CTC (Crush-Tear-Curl metoden).

 

Den ortodokse metode

Ortodoks (også kaldet Traditionel): Denne fremstillingsmetode er mere tidskrævende, men sørger for at tebladene forbliver helt eller kun delvist brudt under behandlingen.

Te-bladene, plukket fra tebuskene, tørres for at reducere fugt, for derefter at blive rullet på en række forskellige måder, hvilket nedbryder cellevæggene i bladet.

Herefter begyndes oxidation, hvor bladene oxideres. Tilslut udsættes bladene for høj varme, der stopper oxidation, og derefter sorteres de efter bladets kvalitet.

Denne process bruges udelukkende til at lave løsvægtste, som du kender det fra vores sortiment.

CTC (Crush-Tear-Curl metoden)

CTC (Crush-Tear-Curl): I denne opskruede version af fremstillingsprocessen, er tebladene skåret i fine stykker i stedet for rullet.

De mindre stykker af bladene oxiderer hurtigere, hvilket frembringer en endimensionel og konsistent smag.

Denne process bruges til at lave te til portions-anrettet poser. Det du kender fra teposer, hvor man benytter en per kop.

Læs også -   Historien om hvor te kommer fra
sort te varianter

Hvordan smager sort te?

Sorte teer kan smage på mange forskellige måder og indeholde mange spændende smagsnuancer.

Den smag som de specifikke sorte teer får, afhænger dog af hvilken region og sort af tebusken, som den er lavet af.

Sort te har typisk mere astringens og bitterhed end grøn te, men hvis brygget korrekt, kan den være blød og smagfuld.

Nogle fælles træk, der anvendes til at beskrive den samlede smagsprofil af denne kategori af te omfatter maltet, røget, rask, jordnær, krydret, nøddeagtig, metallisk, citrus, karamel, læder, frugtagtig, sød og sågar honning-agtig.

Når du vælger en sort te, så skal du huske, at ikke alle sorte teer smager af det samme.

Husk at ligesom med god vin, er der mange variabler, der giver den enkelte te dens helt egen særlige smagsprofil, fx.;

  • Hvor det blev dyrket,
  • hvis det voksede nær andre afgrøder (fx. rosenbuske eller kaffeplanter),
  • hvilken form for klima den voksede i,
  • hvor længe bladene fik lov til at oxidere,
  • hvornår på sæsonen de behandles,
  • hvilken slags varmebehandling bladene har modtaget for at stoppe oxidering,
  • og om bladene blev fremstillet vha. den ortodokse metode eller ved CTC.

Læs også -   Begynderguide til hvad er hvid te

 

Mange forskellige smagsoplevelser

Tager man og smager på den sorte te der kommer fra Assam regionen i Indien, beskrives disse oftest som bløde, fyldige og maltet, og kan være søde i smagen.

Hvorimod Darjeeling teer, der kommer fra Darjeeling regionen i Indien – som også er kendt som “champagne te”. Denne te smager sød og krydret med en frisk næsten kølig eftersmag.

Rejser man til Sri Lanka, der er en Ø syd for Inden, og smager den sorte te der fremstilles der, vil du opleve at den smager fed, fyldig og ‘jordagtig’ i sin smag. 

Smagen af sort te er derfor, ligesom vin, påvirket af mange forskellige faktorer, og kan derfor byde på mange forskellige smagsoplevelser.

kop te på bord med kage i baggrunden

Hvor meget koffein er der i sort te?

Indholdet af koffein i sort te kan variere meget. Hvilket bunder i, hvor friske tebladene er, om det er løsvægt eller tebrev og hvor lang tid du brygger den.

Videnskabelige undersøgelser peger på, at der kan opstå variationer fra 14 mg. koffein til 61 mg. koffein per servering (170 ml – 240 ml).

 Hvorimod koffein indholdet i kaffe typisk er mellem 29 mg. til 176 mg. per kop.

Derfor kan indholdet være mere end dobbelt så stort, når man sammenligner de to drikke.

Koffeinindholdet i te kan derfor variere alt afhængigt af kvalitet, type af te (fx. grøn te vs. sort te) og bryggetiden.

Indholdet af koffein er dog stadig nok, til at du vil opleve en opkvikkende effekt på hjernen, når du drikker te.

Da koffeinindholdet er så lavt i te, betyder det samtidig at det er sværere, at få for meget. Derfor vil du kun ved meget store mængder te kunne opleve bivirkninger som fx. indre uro og andre bivirkninger.

Anbefalet indtag er maks 8 kopper sort te dagligt.

tebrygning kinesisk te tekande

Hvordan laver man en kop sort te?

For at lave den perfekte kop sort te, er der en række punkter du skal have styr på;

  • Brug frisk, ren, koldt filtreret vand. Kildevand er det bedste.
  • Sort te skal typisk brygges i længere tid og i varmere temperaturer end grøn te.
  • Hvis du ikke har en elkedel med temperaturstyring, så er en fjerdedel koldt vand og tre fjerdele kogt vand, ca omkring 80-85 grader. Hvilket er den mest ideelle temperatur at brygge sort te ved, for den bedste smag.
  • hvis din sorte te kom med konkrete anbefalinger til brygning, så bruge dem. Hvis ikke, så er 2 – 3 gram løse teblade pr. kop nok.
  • tildæk den dampende bryg, for at holde al varmen inde, for optimal smag.
  • Lad ikke din te trække for længe! Desto længere din te trækker, jo hurtigere vil der frigives bitterhed og astringens.

De fleste sorte teer er smagsfulde nok til, at kunne klare sig uden mælk og sukker. Så hvis du virkelig vil nyde de mange smagsnuancer en god sort te kan byde på, så prøv at undgå at tilføje noget til den.

Læs også -   Hvad er Matcha te og hvordan smager det?

 

Vores anbefalinger

Alle vores sorte teer kommer med en bryggeguide, med klare instruktioner med vores anbefalinger. Disse kan du også se, på vores webshop under hvert eneste produkt.

Men generelt anbefaler vi:

  • kog frisk, rent, koldt filtreret vand.
  • en teske med top er nok til en kop (tilfør derudover efter behov)
  • bryg teen i vandtemperaturer på 80 grader
  • lad den trække i 5 – 8 minutter.

Og husk, alle vores teer kan klare mere end een brygning på de samme blade helt uden at miste smag. Dog maksimalt 2-3 afhængigt af te.

 

Kvinde holder en kop te på et bord med blomster

Hvordan lang tid kan te holde?

Selv om sort te ikke vil blive “dårlig” eller rådden, kan teen sagtens miste sin smag, hvis den ligger i skabet i mange år. Som blade ude i naturen, vil sort te stille og rolig blive fuldstændigt knas tørt og begynde at visne.

Sort te er mister ikke sin smag og bliver ‘dårlig’ lige så hurtigt som dens nære slægtning, den grønne te.

Mange sorte teer kan have en holdbarhed i op til to år, hvis den opbevares korrekt på et køligt, mørkt sted og i en uigennemsigtig lufttæt beholder, langt væk fra lys, fugt og andre emner som kaffe og krydderier, der kan udvaske smagen i tebladene.

 

Hvor mange kalorier er der i sorte te?

Kalorie-indholdet af te generelt varier afhængigt af om der er tale om selve bladene eller en færdig lavet kop te.

Ifølge tal fra DTU’s fødevaredatabase (senest opdateret i 2019), så indeholder:

Forskellen i kalorier fra en færdig brygget kop te, til 100 gram teblade bunder formentlig i, at en kop te indeholder 99.9% vand.

Efterlad gerne en kommentar

Pin It on Pinterest