Hvad er ammete? Historien bag husmorrådet

2 minutter tager artiklen at læse.

af | mar 9, 2020

Amning er lige så gammelt som mennesket selv.

Medicin og videnskab har historisk altid været involveret, så amningen forløb så godt som muligt.

Mange af de ingredienser, som der er at finde i nutidens ammeteer, er baseret på viden, der er flere tusinder år gammel.

Er ammete virkelig med til at hjælpe med mælkeproduktionen hos nybagte mødre?

Er det mon snarere et forældet husmorråd?

Ammete tilskrives forskellige positive egenskaber.

De skulle hjælpe den nybagte mor med at opnå en så god oplevelse med amning som muligt.

Ammete skulle både kunne understøtte produktionen af brystmælken, men også hjælpe med selve amningen.

Nogle opskrifter er endda flere generationer gamle.

Selve konceptet med at optimere amningen gennem indtagelsen af urter, er flere tusinder år gammel.

I dag drikkes der fortsat ammete i store mængder. Er ammete dog i virkeligheden blevet et husmorråd, som egentlig ikke hjælper på amning?

mor der ammer baby

Amning gennem historien

Te er flere tusinder år gammelt. Amning er naturligvis endnu ældre. Det er ikke nogen overraskelse, at de to har en historisk forbindelse.

I det gamle Mesopotamien blev amning helliggjort i deres myter. Den babylonske gudinde Astarte anses for gud over det fertile bryst. Hun regnes for moderen til alle guder.

Læs også -   Te eller the? Hvad er den korrekte stavemåde?

I Det gamle Egypten var amning nærmest et helligt ritual. Der findes vægmalerier, der viser gudinden Isis amme sin søn Horus. Han fik sin udødelighed gennem hendes modermælk.

Den tidligste medicinske encyklopædi fra Det gamle Egypten, Papyrus Ebers, er mere end 3500 år gammel.

I den står det skrevet, at man kan varme en sværdfisks knogler i olie og gnubbe dem på en kvindes ryg. Dette skulle stimulere hendes modermælk.

Der står også skrevet, at det stimulerer brystproduktionen at gnubbe moderens bryst med valmuer. Disse to råd er heldigvis uddøde i dag og praktiseres ikke.

Den samme helliggørelse af amning gjorde sig gældende i Oldtidens Grækenland. Der er flere statuer og skulpturer af de græske gudinder, som ammer deres børn.

I det gamle Romerrige var amning også et helligt emne. Der eksisterede endda en gudinde, som var gud over amning; Roumilia.

Den græskfødte læge Soranus af Ephesus levede for næsten 2000 år siden og skrev adskillige værker om medicin. Han regnes for manden bag ”negletesten”.

Læs også -   Tein eller koffein? Hvor meget koffein er der i virkeligheden i din te?

Den blev brugt i 1500 år til at kvalitetssikre brystmælk.

Man ville placere en dråbe brystmælk på fingeren. Hvis man bevægede fingeren, måtte mælken ikke være så vandet, at den løb af neglen.

Vendte man fingeren nedad, måtte mælken ikke være så tyk, at den blev siddende på neglen.

Således er amning også et helligt emne i mange andre historiske kulturer.

Det var ikke kun egypterne, der havde specielle metoder, der skulle hjælp den nybagte mor med at amme.

Mange af de ingredienser, der anvendes i moderne ammeteer, er urter, som også historisk er blevet anvendt i forbindelse med amning.

forsker undersøger ammete

Ammete og videnskaben bag

Du har sikkert aldrig hørt ordet ”galaktofora” før. Ordet dækker over alle de urter, som efter sigende skulle være gode for mælkeproduktionen hos ammende mødre.

Her er blot nogle af de urter, som tilskrives positive egenskaber i forbindelse med amning:

  • Fennikel
  • Sellerifrø
  • Shatavari
  • Bukkehorn
  • Tidsel
  • Brændenælde
  • Lægestregbælg
  • Lucerne
  • Anis
  • Rosenblade

Der er mange rosende ord på nettet om de individuelle urter og de forskellige ammeteer. Det er dog vigtigt at forholde sig kritisk og gøre sine egne indtryk. Man kan eventuelt også konsultere med egen læge.

Læs også -   Hvad er sort te og hvordan fremstilles det? - En komplet guide

I 2018 udgav sundhedsstyrelsen en næsten 300 sider lang håndbog om amning. De mener ikke, at der er evidens for, at ammeteen virker. De urter, som den indeholder, skulle ikke være gavnlig for en nybagt mors mælkeproduktion.

Der savnes god dokumentation for effekten af ammete.” – side 150

Ammete findes ikke, ta i stedet en kop nanna te

Ammete hos JYYNA?

Vi vil ikke etikere nogle af vores teer som ammeteer. Vi vil ikke love, at de vil hjælpe mødre med mælkeproduktionen.

Hos JYYNA har vi til gengæld en økologisk te, som indeholder bl.a. anis, fennikel, rosenblade og brændenælde.

Denne te hedder Nanna, og det er det tætteste vi kommer på en ammete hos JYYNA.

Nanna er også helt fri for koffein, da det er en urtete. Smagen er harmonisk, blid, sød og naturlig og bringes frem af blandingen af frø og urter.

Den er ideel til den ammende mor, som ikke ønsker at indtage for meget koffein.

Om den hjælper på mælkeproduktionen vides ikke, men du er velkommen til at give det et forsøg. Den smager i hvert fald herligt.

For mig er te mere end blot en drik. Det er et måde at bevare kulturarv, styrke samhørighed, og en hjørnesten i at opretholde en sund livsstil, samt at give en uovertruffen smagsoplevelse.
KATEGORI: ammete
UDGIVET: marts 9, 2020

Pin It on Pinterest

Join the waitlist Get notified on email when it is back in stock.

No fields found, please go to settings & save/reset fields