Alt om kamillete – historien bag blomsten

3 minutes læsetid.

af | apr 13, 2020

Kamillete brygges på blomster fra blomsterfamilien Asteraceae.

Det er primært vellugtende kamille og romersk kamille, der anvendes, når der brygges kamillete.

Kamille har en lang historie. Blomsten er blevet brugt af mange folkeslag i mange forskellige sammenhænge.

Kamilleblomster – brugt til te – stammer oprindeligt fra Syd- og Sydøsteuropa.

Blomsterne har sidenhen spredt sig til resten af Europa samt Nordamerika og Australien.

Ordet ”kamille” stammer fra fransk, græsk og latin og kan spores tilbage til 1300-tallet.

Kamille stammer blandet andet fra det græske ord ”chamaimelon”. Det oversættes til ”jordæble”.

På engelsk diskuteres det, hvorvidt det staves ”camomile” eller ”chamomile”.

Briterne mener, at det korrekt staves med ca-, mens amerikanerne skriver cha-.

Den ældste og originale skriveform er med cha- og stammer fra latin og græsk.

I Danmark er det den duftløse kamille, der er den mest almindelige. Duftløs kamille er en urt med en højde på cirka 20-60 cm.

Kamillete er i traditionel forstand ikke en te. Den er kun brygget på tørrede blomster, hvilket gør den til en urtete.

Det betyder blandt andet, at kamillete er koffeinfri.

friske kamilleblomster

Hvad er kamillete godt for?

Lige siden tidernes morgen er kamillete blevet drukket med troen på, at teen havde helbredende kræfter.

At være koffeinfri er blot en af mange positive egenskaber, som kamilleteen tilskrives.

I moderne tider er der blevet forsket i hvad kamillete reelt har af positive egenskaber.

Forskere har undersøgt, hvor mange af de gamle skrøner om kamilleteens virkninger, der er sande. De har endnu ikke haft held med at påvise nogle af disse egenskaber.

Nedenfor præsenteres de fleste af de kendte egenskaber, som kamille siges at besidde. Husk at være kritisk. Søg altid egen læge, hvis du er nysgerrig på kamille som medicin.

Read -  Hvad er afrikansk rooibos te?

Kamillete rygtes blandt andet at kunne:

  • Lindre menstruationssmerter
  • Behandle diabetes og afhjælpe for højt blodsukker
  • Nedsætte tempoet for osteoporose
  • Have en afslappende og søvndyssende effekt på drikkeren
  • Dæmpe forkølelse og lindre halsgener
  • Modvirke betændelse
  • Behandle akne
  • Give appetit og hjælpe på fordøjelsen

Det kan ikke afvises, at kamille har en effekt på ovenstående sygdomme og lidelser. Det kan dog heller ej bekræftes.

Vi ved dog fx, at kamillete er effektivt mod forkølelse og halsgener. Det er et af de mest udødelige husmorråd herhjemme.

De danske apoteker nævner kamillete som en af midlerne, der hjælper mod forkølelse.

Hvem bør ikke drikke kamillete?

Det er dog ikke alle, der bør drikke kamillete.

Kamillete kan forårsage allergiske reaktioner hos pollenallergikere, da kamilleblomsten kan indeholde spor af pollen fra andre planter.

Det er også muligt at udvikle allergi overfor selve kamilleblomsten.

Må du drikke kamillete som gravid?

Hvorvidt du må drikke kamillete, når du er gravid, er også svært at konkludere på.

I små mængder bør kamillete ikke være farligt. Der er dog også læger, der mener, at kamillete kan stimulere livmoderen. Det kan betyde, at en abort er mere sandsynlig.

Hvis du er gravid og tedrikker, foreslår vi, at du konsulterer egen læge for klare svar.

Må jeg give mit spædbarn kamillete?

Traditionelt har mange mødre givet deres babyer kamillete. Teen siges at kunne hjælpe mod urolighed og problemer med maven.

Fødevarestyrelsen har dog for nylig kommenteret på det at give sit barn kamillete. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man ikke giver børn (under 3 år) kamillete.

Kamillete kan nemlig indeholde nogle giftstoffer, som kan påvirke leveren.

tørret kamilleblomster

Kamillens anvendelser i forskellige kulturer

I Danmark starter historien om kamille som et helbredende middel i vikingetiden. De brugte den i medicinske sammenhænge.

De brugte den også til at farve diverse genstande gule. Der går også historier omkring, at vikingerne anvendte kamille i hårkure for at sikre deres hårs volume.

Det kan måske forklare, hvorfor vikinger ofte portrætteres med majestætiske hårmanker.

Read -  Guide til hvad økologisk te er

Det er dog ikke kun vikingerne, der har anvendt kamille. Mange andre folkeslag og kulturer har brugt blomsten.

I middelalderen blev kronbladene strøget som pynt i festsalen, når der afholdtes sammenkomster. Det var både for at udnytte kamilleblomstens duft og smukke udseende.

Kamille er også blevet anvendt i forbindelsen med brygningen af øl. Humlen er ingrediensen over dem alle, men kamilleblomster har også kunne tilføje noget særlig smag.

Kamilleblomsten havde en helt særlig status i Egypten for mere end 2000 år siden. Kamille var helligt ifølge solguden Ra.

Den var hævet over andre lignende blomster og urter. Kamilleblomsten er fundet afbildet i egyptiske hieroglyffer, der er flere tusinde år gamle.

Kamille var også en del af de ni hellige urter, som er at finde i ”Lacnunga”. Det er en tekst fra angelsakserne.

Antikkens Grækenland havde også en helt særlig forkærlighed for kamilleblomsten. Vi ved, at den græske ”læge” Pedanios Dioskorides levede for små 2000 år siden og gav sine patienter kamille som medicin.

Der findes også versioner af kamilleblomsten, der har dobbelthovedet blomster. Disse skulle have en særlig effekt, hvis brugt som medicin. Man forsøgte derfor at avle disse dobbelthovedet kamilleblomster.

Det er derfor ingen overraskelse, at kamille fortsat i dag forbindes med medicin. Blomsten har haft en helt særlig kulturel betydning i mere end 2000 år.

frisk og hjemmelavet kop kamillete

Smagen af en moderne kop kamillete

Hvad kamillete helt nøjagtig kan, er endnu ikke fastlagt. Vi har dog en te i vores sortiment, som indeholder kamille.

Vi kan love, at det bliver en unik smagsoplevelse.

Kamillete er jo ikke kun forbundet med medicin. Det er en te, som kan vække minder fra barndommens forkølelser.

Det kan være en dejlig kop te, som kan nydes af de fleste.

Hos JYYNA har vi en te med kamille. Vores kamillete Nanna er med kamilleblomster, grøn anis, hel fennikel, brændenælde og rosenblade.

Nanna er en forfriskende og behagelig økologisk urtete, der derfor også er helt fri for koffein og allergener.

Smagen er harmonisk, blid, sød og naturlig og bringes frem af blandingen af frø og urter.

Read -  Hvad er chai te og er det sundt?

Du vil kunne smage anis og fennikel, som understreges af både brændenælden og selvfølgelig kamilleblomsten.

For at brygge den perfekte kop kamillete, foreslår vi selvfølgelig, at du anvender Nanna. Vejledningen fremgår både af emballagen og af Nannas produktside, men du får den også her.

  • Anvend frisk, rent, koldt filtreret vand. Kildevand kan være at foretrække.
  • Nanna er en urtete og skal derfor brygge i relativt lang tid. Gerne i op til 12 minutter ved en vandtemperatur på 90 til 100 grader.

Sådan opbevarer du bedst din kamillete

For at sikre den bedste mulige opbevaring og dermed holdbarhed på din kamille- eller urtete, bør du følge disse simple råd.

  • Tjek og notér holdbarhedsdatoen på den enkelte te.
  • Opbevar altid på et køligt og mørkt sted.
  • Hold den væk fra varme, lys, ilt og fugt og undgå opbevaring i køleskabet.
  • Opbevar i en ugennemsigtig og lufttæt beholder.
  • Lad den ikke dele skab med kaffe og andre stærkt duftende krydderier, da dette kan forringe smagen af blandingen

Vi er meget stolte af vores emballage hos JYYNA. Vores emballage er certificeret organisk bionedbrydelig og industriel komposterbart. Det gør den til en miljøvenlig og klimavenlig emballage.

Den holder din te frisk samtidig med, at den giver dig god samvittighed.

Det yderste lag består af FSC certificeret træ. De inderste lag består bl.a. af sukker og majsstivelse. Du kan læse meget mere om vores unikke emballage her.

Opsummering

Kamilleblomsten har en lang og spændende historie. Den har i tusinder af år været anvendt i forbindelse med medicin.

Den er også blevet brugt i mange andre sammenhænge.

Dens væsentlige betydning i forskellige kulturer kan måske forklare, hvorfor den stadig tilskrives mange positive egenskaber.

Rent officielt er mange af disse ikke bekræftet. Kamilleblomsten er dog fortsat en ingrediens, der er at finde i mange teer.

Ikke fordi den nødvendigvis kan kurere dig for alverdens lidelser, men fordi den gør din te velsmagende også.

For me, tea is more than just a drink. It is a way to preserve cultural heritage, strengthen cohesion, and a cornerstone in maintaining a healthy lifestyle, as well as providing an unparalleled taste experience.
KATEGORI: Kamille te
UDGIVET: april 13, 2020

Andre læser også

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.

Join the waitlist Get notified on email when it is back in stock.