Te i Korea – alt du skal vide om Koreansk te
Korea er et interessant land, der ligger mellem Kina og Japan. Det er ikke mærkeligt, at de to te-giganter introducerede drikken til koreanerne for mange år siden. Buddhistiske munke bragte te til Korea under deres rejse. I dag har koreanerne et overraskende stort te-forbrug.
Tekulturen har eksisteret i Korea i mange år. Koryo-dynastiet (år 918-1392) havde en stor rolle i introduktionen af te til befolkningen.
Kongen gav te som gaver til militæret, buddhistiske munke og endda til familier, der havde mistet en elsket eller led af sygdomme.
Te blev kaldt Dae Cha (grøn te) eller New Woracheun Cha (nyt sind te).
At benytte te som offergave var ligeledes en almen praksis. Man placerede te ved siden af en afdød. Te blev også ofret til floder og bjerge, der var kendt som ”naturånder”.
Korea var unik i deres te-drikkevaner.
Under Koryo-dynastiet drak alle medlemmer af befolkningen te, og det var let tilgængeligt. I andre lande, såsom Kina og Japan, var te forbeholdt monarkiet og adelige.
Befolkningen brugte te i ritualer som Hon-ta, hvilket involverede at give ofringer til statuer af Buddha i templerne.
På dette tidspunkt lavede koreanske pottemagere også deres egne teartikler, som blev kaldet Chongja redskaber.
Da Yi-familien overtog magten i Korea i løbet af år 1392-1910, skiftede de Koreas buddhistiske traditioner ud med konfucianisme.
Hvilket gjorde en ende på landets tekultur.
Dette skyldtes, at te blev betragtet som en spirituel drik, hvilket var i konflikt med filosofierne bag konfucianisme.
Te blev mindre og mindre populært, selvom buddhistiske munke forsøgte at bevare tekulturen.
Den nye regering lagde en skat på te i håb om, at den ville besejre de buddhistiske munke i deres søgen efter at holde drikkevaren og traditionerne i live.
Choson-herskerne blev så arrig over munkenes vedvarende troskab, at de brændte mange af deres templer ned og fratog dem deres dyrebare artefakter.
I slutningen af 1500-tallet drog Korea i krig med Japan. Syvårskrigen havde en stor påvirkning på den tekultur, der var tilbage i landet.
Tusinder af koreanske pottemagere blev fanget og forvist til Japan, hvor de kunne bruge deres færdigheder. Skaderne på Koreas marker, gårde og jord var ødelæggende.
I slutningen af 1600-tallet havde Korea kun få teplantager tilbage.
I det 18. århundrede dukkede tre mænd op i Korea med det formål at bringe tekulturen tilbage.
Den lærde Tsan Chong Yak-Yong havde lært te praksis fra buddhistiske munke i Jeollanam-provinsen.
Han introducerede Ch’o Ui, en anden buddhistisk munk, for te og i det 19. århundrede skrev Ch’o Ui to bøger om te, som bidrog til genopstandelsen af den glemte drik.
Han skrev også digte om te. Ch’o Ui foretrak et liv alene og boede i et te-værelse.
Te vendte tilbage til Korea, men landet led mere hjertesorg, da de igen blev besat af Japan. I 1945 vandt Korea endelig deres uafhængighed igen.
Den tredje indflydelsesrige mand, Choi Beom-Sul, dedikerede sit liv til at genopbygge tekulturen.
Dog kom der yderligere et problem da Korea-krigen (år 1950-1953) forårsagede mere kaos i landet.
Dette skræmte ikke Choi Beom-Sul og han fortsatte med at genopbygge te traditionerne.
Han blev senere kendt som Ærværdige Hyo Dang og fuldførte sin opgave om at bringe den glemte drik tilbage.
Ærverdige Hyo Dang skrev den første moderne undersøgelse af te kaldet “Den koreanske te-metode”.
Han udviklede også love og teknikker til metoder til at brygge grøn te, også kendt som Panyaro.
Den Koreanske Forening For Teens Metode var hans sidste præstation. Foreningen var et ressourcecenter for te-historikere og fremmede te traditioner og -kultur.
Det lykkedes Ærværdige Hyo Dang at træne en ny kvindelig te-mester ved navn Chae Won Ha og lære hende alt om tekulturen.
Hun var hans lærling i 10 år, og hun fortsætter med at promovere drikken den dag i dag. Teens Metode kan studeres ved the Panyaro Institute for the Way of Tea i Seoul, Sydkorea.
Korea er et interessant land, der ligger mellem Kina og Japan. Det er ikke mærkeligt, at de to te-giganter introducerede drikken til koreanerne for mange år siden. Buddhistiske munke bragte te til Korea under deres rejse. I dag har koreanerne et overraskende stort te-forbrug.
Tekulturen har eksisteret i Korea i mange år. Koryo-dynastiet (år 918-1392) havde en stor rolle i introduktionen af te til befolkningen.
Kongen gav te som gaver til militæret, buddhistiske munke og endda til familier der havde mistet en elsket eller led af sygdomme.
Te blev kaldt Dae Cha (grøn te) eller New Woracheun Cha (nyt sind te).
At benytte te som offergave var ligeledes en almen praksis. Man placerede te ved siden af en afdød. Te blev også ofret til floder og bjerge, der var kendt som ”naturånder”.
Korea var unik i deres te-drikkevaner.
Under Koryo-dynastiet drak alle medlemmer af befolkningen te, og det var let tilgængeligt. I andre lande, såsom Kina og Japan, var te forbeholdt monarkiet og adelige.
Befolkningen brugte te i ritualer som Hon-ta, hvilket involverede at give ofringer til statuer af Buddha i templerne.
På dette tidspunkt lavede koreanske pottemagere også deres egne teartikler, som blev kaldet Chongja redskaber.
Da Yi-familien overtog magten i Korea i løbet af år 1392-1910, skiftede de Koreas buddhistiske traditioner ud med konfucianisme. Hvilket gjorde en ende på landets tekultur. Dette skyldtes at te blev betragtet som en spirituel drik, hvilket var i konflikt med filosofierne bag konfucianisme.
Te blev mindre og mindre populært, selvom buddhistiske munke forsøgte at bevare tekulturen.
Den nye regering lagde en skat på te i håb om, at den ville besejre de buddhistiske munke i deres søgen efter at holde drikkevaren og traditionerne i live.
Choson-herskerne blev så arrig over munkenes vedvarende troskab, at de brændte mange af deres templer ned og fratog dem deres dyrebare artefakter.
I slutningen af 1500-tallet drog Korea i krig med Japan. Syvårskrigen havde en stor påvirkning på den tekultur der var tilbage i landet.
Tusinder af koreanske pottemagere blev fanget og forvist til Japan, hvor de kunne bruge deres færdigheder. Skaderne på Koreas marker, gårde og jord var ødelæggende.
I slutningen af 1600-tallet havde Korea kun få teplantager tilbage.
I det 18. århundrede dukkede tre mænd op i Korea med det formål at bringe tekulturen tilbage.
Den lærde Tsan Chong Yak-Yong havde lært te praksis fra buddhistiske munke i Jeollanam-provinsen.
Han introducerede Ch’o Ui, en anden buddhistisk munk, for te og i det 19. århundrede skrev Ch’o Ui to bøger om te, som bidrog til genopstandelsen af den glemte drik.
Han skrev også digte om te. Ch’o Ui foretrak et liv alene og boede i et te-værelse.
Te vendte tilbage til Korea, men landet led mere hjertesorg, da de igen blev besat af Japan. I 1945 vandt Korea endelig deres uafhængighed igen.
Den tredje indflydelsesrige mand, Choi Beom-Sul, dedikerede sit liv til at genopbygge tekulturen.
Dog kom der yderligere et problem da Korea-krigen (år 1950-1953) forårsagede mere kaos i landet.
Dette skræmte ikke Choi Beom-Sul og han fortsatte med at genopbygge te traditionerne.
Han blev senere kendt som Ærværdige Hyo Dang og fuldførte sin opgave om at bringe den glemte drik tilbage.
Ærverdige Hyo Dang skrev den første moderne undersøgelse af te kaldet “Den koreanske te-metode”.
Han udviklede også love og teknikker til metoder til at brygge grøn te, også kendt som Panyaro.
Den Koreanske Forening For Teens Metode var hans sidste præstation. Foreningen var et ressourcecenter for te-historikere og fremmede te traditioner og -kultur.
Det lykkedes Ærværdige Hyo Dang at træne en ny kvindelig te-mester ved navn Chae Won Ha og lære hende alt om tekulturen.
Hun var hans lærling i 10 år, og hun fortsætter med at promovere drikken den dag i dag. Teens Metode kan studeres ved the Panyaro Institute for the Way of Tea i Seoul, Sydkorea.
Hvor bliver koreansk te dyrket?
Der er et par steder i Sydkorea, der er kendt for deres teproduktion. Det mest berømte sted er Boseong-gun i Syd Jeolla-provinsen.
Halvdelen af Sydkoreas grønne te kommer fra Boseong-gun, og det er hjemstedet for en tredjedel af landets teplantager.
Jordens kvalitet og klima omkring gør stedet til det perfekte sted at fremstille grøn te af høj kvalitet.
Faktisk er Boseong-gun kendt for sin grønne tes stærke aroma og genkendelige smag.
Grøn te dyrkes også i Hadong. Det er et landdistrikt, meget værdsat for den fantastiske natur. Placeringen gør det ideelt for dyrkning af teblade af god kvalitet.
Hadong producerer også varianter af sort te.
Jeju øen ligger i den sydlige del af Jeolla-provinsen og dyrker også te. Øen har det varmeste klima i Sydkorea med fire forskellige årstider. Vintrene er tørre og kølige, mens somrene er varme, fugtige og ofte regnfulde.
Hvilke forskellige typer koreansk te findes de?
Korea har en hel masse forskellige te at vælge imellem.
Nokcha
Nokcha (grøn te) er den mest almindelige te i Korea. Den har forskellige blandinger baseret på sæsonen og fremstillingsprocessen.
Ujeon
Ujeon-te plukkes fra unge blade før goju (regn). Det er en delikat te med en diskret smag og blød struktur.
Sejak
Sejak plukkes og fremstilles også af unge blade dog først efter goju. Den er også kendt som “spurve tunge”, fordi bladene er på størrelse med en spurvs tunge, når de plukkes.
Hwangcha
Gul te, der i Korea kaldes “Hwangcha”, er en delvist oxideret blanding. Den minder om Oolong-te på grund af dens lette oxidationsproces. Teens blege farve er grunden til, at den kaldes gul te.
Hongcha
Korea har også en rød te-blanding. Den er kendt som sort te i vest og er den mest oxiderede af alle te-typer. Koreansk rød te har en markant stærk smag og er kendt som “Hongcha” i landet.
Der produceres også mange frugt- og urteblandinger i landet. Disse variationer er ekstremt populære blandt befolkningen og turister.
Baegyeop-Cha, lavet af koreanske fyrretræ og Rosebay te, er blad-blandinger og har en markant smag.
Labrador te kommer fra Rhododendron og bruges til medicinske formål. Andre te har kombinationer af morbær, hortensia og hvide morbærblade.
Blomster te er en efterspurgt drik i Korea, da de har en sød og duftende smag. De mest almindelige blandinger blandes med ferskenblomster, citrusblomster, koreansk mælkebøtte og magnolia blomster.
Frugtte er populære i mange lande. Korea har mange frugtte blandinger. Disse inkluderer frugter som jujube, goji bær, citrusfrugter, magnolia bær og granatæbler.
Hvordan er den koreanske teceremoni?
Den koreanske teceremoni, også kaldet Dado, er en vigtig del af landets kultur. Koreanerne betragter te som en social drik, men den bruges også som meditation og som stressnedsættende middel.
Teen hældes i individuelle kopper, hvor lidt tilsættes ad gangen. Dette er for at sikre, at teen er stærk nok til alle og fordeles lige.
Intet vand får lov til at forblive i gryden, og te drikkes normalt ved at holde koppen med to hænder.
Der er også et par trin, der skal foretages, før du drikker teen. Det første trin er at se på farven på teen. Næste trin er at indånde duften. Derefter smages teen på tungen, og så er det den eftersmag, der skal nydes.
Teceremonien er central for koreas te-drikkekultur og repræsenterer to traditioner, Sabi og Wabi.
Sabi repræsenterer livets mangler, og Wabi repræsenterer individets eget liv. Det er en metode til at finde oplysning, styrke og harmoni.
Opsummering
Korea er et land, der har gennemgået mange vanskeligheder. Med krige og fattigdom har det taget lang tid for landet at genopbygge sig selv. Tre mænd dedikerede deres liv til at redde tekulturen, og i dag holdes den stadig i live.