Din kurv er tom
Ved køb over 599 kr.
2 - 5 hverdage
Te (kaldet: çay; udtales [t͡ʃaj]) er populært i hele Tyrkiet og hos tyrkiske statsborgere der ikke længere bor i landet. Størstedelen af te produceret i Tyrkiet er fra Rize-provinsen på den østlige Sortehavskyst, som har et mildt klima med høj nedbør og frugtbar jord.
Te er først fornyligt, i historisk perspektik, blevet den mest udbredte drikkevare i Tyrkiet. Hvorfor kaffe er trådt i baggrunden, og teen har taget dens plads i madhierakiet og i kulturen.
Flere historiske kilder beskriver årsagen, til at te blev så populært, at i kølvandet på det osmanniske imperiums kollaps (i 1923), tabte tyrkerne deres mulighed for at få mokka fra Jemen, og kaffe blev en dyr import.
Landets grundlægger, Atatürk, tilskyndede te som et alternativ til tyrkisk kaffe, som var blevet dyr og til tider utilgængelig i efter Første Verdenskrig. Kaffe skulle importeres, hovedsagelig fra Brasilien, mens te kunne produceres indenrigs. Turkerne vendte sig derfor til te.
Uden tilstedeværelsen af te, er det svært at forestille sig alt fra morgenmad, sociale sammenkomster, forretningsmøder, forhandlinger om tæpper i Grand Bazaar til færgeruter over Bosporus i Tyrkiet.
Te er en afgørende del af det sociale liv i tyrkisket og spiller en central stor rolle i Tyrkiets indenlandske økonomi.
Selvom te passerede gennem Tyrkiet, som en del af Silk Road handlen i 1500’erne, blev det først en del af det daglige liv,l næsten fire århundreder senere. I 1878 udgav Mehmet Izzet, den daværende guvernør i Adana, Çay Risalesi, der er en te-pamflet der beskrev sundhedsfordelene ved at drikke te.
Selv om kaffe stadig var den foretrukne varme drikke i denne periode, begyndte forbruget at sprede sig, i takt med at tehuse åbnede i Sultanahmet-området i Istanbul. Te blev også et billigere alternativ til kaffe; fire glas te kunne købes til prisen for en kop tyrkisk kaffe.
I dag har tyrkerne en af de højeste forbrug af te pr. indbygger, i gennemsnit ca. 1.000 kopper om året. Dette skal tilskrives dens centrale placering omkring sociale skikke og traditioner, samt deres indenlandsk produktion langs den østlige sortehavskyst.
Uanset hvor du rejser i Tyrkiet vil du kunne finde et lokalt tehus eller en tegave. Disse udgør det sociale knudepunkt i mindre byer og landdistrikter, hvor nyheder og sladder udveksles.
Det er vigtigt at bemærke, at de tyrkiske tehaver er meget forskellig fra de japanske. Mens sidstnævnte er stille og rolig, og blev udviklet i forbindelse med den japanske teceremoni, er tyrkiske tehaver knudepunkter for social aktivitet med børn, der løber rundt, musikafspilning og livlig samtale mellem forskellige grupper fra studerende, forretningsmænd til pensionister og udlændinge.
UdgivetDen perfekte kop te må siges at være svær at mestre. Der er mange faktorer, der spiller ind. Du skal tage højde for både smag, trækketid, dosering, temperatur, kvalitet og en masse andre variable.Hvordan brygger du den perfekte kop te? Der findes ikke et...
UdgivetKoffein findes naturligt i mere end 60 planter. En af disse er teplanten Camellia sinensis. Teblade kommer fra planten Camellia sinensis. Disse blade indeholder koffein og derfor er te koffeinholdig. Der er dog stor variation af mængden af koffein i de...
UdgivetEr du på udkig efter et hurtigt svar på det udødelige spørgsmål om den danske måde at stave te/the på, så kommer det her. Siden 1872 har vi i Danmark stavet te uden et h. Det var den første retskrivningsordbog i 1872, der bestemte stavemåden, som den fortsat er...
Traditionelt tilberedes Tyrkisk te ved hjælp af to stablede kedler (kaldet çaydanlık). Disse er specielt designet til tetilberedningen. Først bringes vandet i kog i den store kedel i bunden, og derefter bruges noget af vandet i den lille kedel, hvor der tilsættes nogle skeer med løst te.
Teen bliver brygget i lang tid, dog mindst 15 minutter, blandes denne te med varmt vand og sødes med sukker efter smag.
Bryggetiden overstiger typisk 15 minutter. Hvilket har til formål at producere en stærk te, som anvendes som ‘base’ i det færdige resultat. Det resterende vand bruges derfor til at ‘fortynde’ med. Hvilket gør det muligt at styre, hvor stærk ens kop skal være.
Traditionelt kan man vælge mellem stærk (kaldet koyu; der bogstaveligt betyder “mørk”) eller svag (kaldet açık; bogstaveligt mener “lys”).
Tyrkisk te serveres altid i små tulipanformede kopper, da det er for fyldig og stærk til at blive serveret i store. Teen smages til med sukker. Det at bruge mælk er ikke traditionelt noget man anvender.
